Folkepensionen er grundstenen i det danske pensionssystem – men mange danskere ved ikke præcis hvad de får, hvornår de får det, og hvordan andre indkomster påvirker udbetalingen. I denne guide gennemgår vi alt du skal vide om folkepensionen i 2026 med de nyeste, verificerede satser.
Hvornår kan du få folkepension?
Folkepensionsalderen er ikke ens for alle – den afhænger af hvornår du er født. Her er en komplet oversigt:
- Født 1. juli 1955 – 31. december 1962: Folkepensionsalder 67 år
- Født 1. januar 1963 – 31. december 1966: Folkepensionsalder 68 år
- Født 1. januar 1967 – 31. december 1970: Folkepensionsalder 69 år
- Født 1. januar 1971 eller senere: Folkepensionsalder 70 år
Folkepensionsalderen stiger løbende i takt med danskernes levealder og forventes at fortsætte med at stige for yngre årgange. Er du født efter 1975, bør du forvente en folkepensionsalder på 71 år eller mere – men det er endnu ikke vedtaget.
Vigtigt: Du skal selv søge om folkepension. Den udbetales ikke automatisk. Du kan søge op til et halvt år inden du når din folkepensionsalder via borger.dk med MitID.
Hvad får du udbetalt i 2026?
Folkepensionen består af to dele: et grundbeløb og et pensionstillæg. Alle satser er før skat.
Grundbeløb: 7.544 kr./md. (2026)
Grundbeløbet er ens for alle folkepensionister uanset civilstand, formue eller øvrige indkomster. Du kan arbejde så meget du vil uden at det påvirker grundbeløbet.
Pensionstillæg – enlige: op til 8.729 kr./md.
Som enlig kan du maksimalt få 8.729 kr./md. i pensionstillæg. Tillægget nedsættes gradvist hvis din samlede indkomst ud over folkepensionen overstiger 95.800 kr./år, og bortfalder helt ved 438.200 kr./år.
Pensionstillæg – gift/samlevende: op til 4.467 kr./md.
Som gift eller samlevende er pensionstillægget lavere. Det fulde tillæg kræver at parrets samlede indkomst ud over folkepensionen ikke overstiger 198.800 kr./år. Tillægget bortfalder ved 533.800 kr./år for par.
Samlet maksimal udbetaling:
En enlig folkepensionist med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg kan få op til 16.273 kr./md. før skat i 2026. For gifte og samlevende er det op til 12.011 kr./md. før skat.
Hvad påvirker dit pensionstillæg?
Det er vigtigt at forstå hvad der kan reducere dit pensionstillæg – og hvad der ikke gør.
Påvirker IKKE pensionstillægget:
- Din egen arbejdsindkomst (ny regel fra 2024)
- Din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst
Kan reducere pensionstillægget:
- Udbetalinger fra private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner
- Aktieindkomst og kapitalindkomst
- Renteindtægter
Det betyder at jo mere du får udbetalt fra din arbejdsgiverpension, jo mere kan dit pensionstillæg blive nedsat. Det er noget du bør planlægge grundigt, inden du bestemmer dig for hvornår og hvordan du hæver din pension.
Folkepensionen steg 4,8% i 2026
Satserne reguleres hvert år baseret på lønudviklingen på det private arbejdsmarked to år tilbage. I 2026 steg folkepensionen med 4,8%, svarende til en stigning på 346 kr./md. i grundbeløbet.
Hvad er ældrecheck?
Ældrechecken er en ekstra ydelse til pensionister med lav indkomst og begrænset formue. I 2026 udgør den 26.900 kr. om året – udbetalt ét én gang i januar. Formuegrænsen for at modtage ældrecheck er 108.000 kr. Formue beregnes typisk som bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af din primære bolig.
Hvornår kan du hæve din arbejdsgiverpension?
Folkepensionen er ét ben – arbejdsgiverpensionen er et andet. Hvornår du kan hæve den afhænger af hvornår din pensionsordning er oprettet:
- Oprettet før 1. maj 2007: Kan udbetales fra du fylder 60 år
- Oprettet 1. maj 2007 – 31. december 2017: Kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen
- Oprettet 1. januar 2018 eller senere: Kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen
Det betyder at er du født i 1987 og din pension er oprettet efter 2018, kan du tidligst hæve den når du fylder 67 år – tre år før folkepensionsalderen på 70.
Vil du vide hvornår du præcist kan gå på pension?
Folkepensionen er kun én del af regnestykket. For at finde ud af hvornår du reelt kan stoppe med at arbejde, skal du kombinere folkepension, arbejdsgiverpension og dine frie aktier og opsparing.
Vores pensionsberegner er lavet specifikt til det danske system og tager højde for alle tre kilder – og viser dig det præcise år du kan gå på pension baseret på dine egne tal.
👉 Prøv pensionsberegneren gratis her
Ofte stillede spørgsmål om folkepension
Skal jeg søge folkepension selv? Ja – folkepensionen udbetales ikke automatisk. Du skal søge via borger.dk senest 5 måneder efter du har nået folkepensionsalderen, hvis du vil have den med tilbagevirkende kraft.
Kan jeg udskyde folkepensionen? Ja. Udskyder du folkepensionen optjener du et ventetillæg der øger din månedlige udbetaling resten af livet. Et ekstra år på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen kan ifølge beregninger give op til en kvart million kr. ekstra samlet set.
Betaler jeg skat af folkepensionen? Ja. Både grundbeløb og pensionstillæg er skattepligtige. Ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg er derimod skattefrie.
Hvad sker der med folkepensionen hvis jeg arbejder ved siden af? Siden 2024 påvirker din egen arbejdsindkomst ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Du kan arbejde så meget du vil uden at miste folkepension.
Hvad er ATP? ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en obligatorisk tillægspension som næsten alle lønmodtagere indbetaler til. ATP udbetales fra folkepensionsalderen og steg med 2% i 2026. Det er et fast månedligt beløb oven i folkepensionen.
Denne artikel er vejledende og udgør ikke personlig finansiel rådgivning. Satser er verificeret via Ældre Sagen, borger.dk og ATP og gælder for 2026. Kontakt Udbetaling Danmark for beregning af din konkrete situation.