De tre ben i din pension

Det danske pensionssystem er bygget op af tre lag:

Folkepensionen – den offentlige pension du får fra staten. Alle danskere der har boet her i mindst 40 år har ret til den. Grundbeløbet er 7.544 kr./md. i 2026.

Arbejdsgiverpensionen – den obligatoriske pension der indbetales via din lønseddel. Din arbejdsgiver betaler størstedelen, du betaler resten.

Privat pension – det du selv vælger at spare op ved siden af via fx Nordnet eller Saxo Bank. Det kan være en ratepension, en aldersopsparing eller begge dele.

Jo bedre du forstår disse tre ben, jo bedre kan du planlægge hvornår du kan stoppe med at arbejde.

Arbejdsgiverpension – det du får via jobbet

En arbejdsgiverpension er en pensionsopsparing som indbetales månedligt i forbindelse med din løn. Ordningen er obligatorisk for langt de fleste lønmodtagere og følger din overenskomst – du kan hverken melde dig ind eller ud.

Hvad indbetales der?

Den typiske bidragssats i det private er 12% af din løn fordelt sådan at din arbejdsgiver betaler 8% og du selv betaler 4% – som trækkes direkte fra din løn. På det offentlige område er procentsatsen typisk højere.

Konkret eksempel: Tjener du 35.000 kr./md. indbetales 4.200 kr./md. til din pension. Din arbejdsgiver betaler 2.800 kr. og du selv 1.400 kr.

Du kan se det præcist på din lønseddel og få et samlet overblik over alle dine pensionsordninger på PensionsInfo.dk med MitID.

Hvornår kan du hæve den?

Det afhænger af hvornår din pensionsordning er oprettet:

• Oprettet før 1. maj 2007: Fra du fylder 60 år
• Oprettet 1. maj 2007 – 31. december 2017: 5 år før din folkepensionsalder
• Oprettet 1. januar 2018 eller senere: 3 år før din folkepensionsalder

Er du født i 1987 med folkepensionsalder 70, kan du tidligst hæve en nyere ordning som 67-årig.

Hæver du pension for tidligt betaler du op til 60% i afgift – undgå det.

Påvirker den din folkepension?

Udbetalinger fra arbejdsgiverpensionen påvirker ikke folkepensionens grundbeløb, men kan reducere dit pensionstillæg hvis din samlede indkomst overstiger fradragsgrænsen. Som enlig er grænsen 99.200 kr./år (2026), for par 198.800 kr./år.

Privat pension — det du selv vælger at spare op

Ud over arbejdsgiverpensionen kan du spare ekstra op privat – enten via et pensionsselskab eller hos en online investeringsplatform som Nordnet eller Saxo Bank. Du har to primære muligheder: ratepension og aldersopsparing.

Ratepension – fradrag nu, skat senere

En ratepension giver dig fradrag for dine indbetalinger i det år du betaler dem ind. Det kan spare dig op til 44,57% i skat (2026) afhængig af din marginalskat. Til gengæld beskattes udbetalingerne som personlig indkomst når du går på pension.

I 2026 kan du indbetale op til 68.700 kr./år på en privat ratepension med fradragsret. Har du en arbejdsgiveradministreret ratepension ved siden af, er det det samlede beløb der ikke må overstige grænsen.

Ratepensionen udbetales i rater over 10 til 30 år – du vælger selv perioden. Den kan tidligst hæves 3 år før din folkepensionsalder (for nyere ordninger).

Hvem egner ratepension sig til? Dig der betaler topskat og ønsker et skattefradrag nu, og som er okay med at betale skat af udbetalingerne senere når din indkomst sandsynligvis er lavere.

Aldersopsparing – ingen fradrag, men skattefri udbetaling

En aldersopsparing fungerer modsat ratepensionen. Du får ikke fradrag for dine indbetalinger, men til gengæld udbetales pengene skattefrit når du går på pension – og de modregnes ikke i din folkepension eller pensionstillæg.

I 2026 kan du indbetale:

• 9.900 kr./år – det du altid kan indbetale
• 64.200 kr./år – hvis du har maks. 7 år til din folkepensionsalder (og opfylder visse betingelser)

Afkastet beskattes med 15,3% PAL-skat om året – uanset om du realiserer gevinsten eller ej.

Aldersopsparingen udbetales som udgangspunkt som ét engangsbeløb og kan tidligst hæves 3 år før din folkepensionsalder.

Hvem egner aldersopsparing sig til? Dig der forventer at komme over grænsen for pensionstillæg og vil undgå modregning. Og dig der ønsker at investere selv i fx ETF’er via en platform som Nordnet.

Nordnet og Saxo Bank er to populære platforme til selvstændig pensionsopsparing. De tilbyder lave gebyrer og mulighed for at investere i ETF’er og aktier på dine pensionsdepoter – til forskel fra de traditionelle pensionsselskaber der normalt investerer for dig.

Sammenligning – hvilken type er bedst?

Hvad sker der med din pension hvis du dør?

De fleste arbejdsgiverpensioner indeholder en dødsfaldsdækning. Dør du inden pensionsalderen udbetales typisk et engangsbeløb til nærmeste pårørende samt en løbende pension til ægtefælle og børn – normalt til børnene fylder 24 år.

Er du ikke gift, bør du tjekke om din samlever er registreret som begunstiget. Det kan du ændre direkte på dit pensionsselskabs hjemmeside.

Hvornår kan du gå på pension?

Din samlede pension er summen af folkepension, arbejdsgiverpension og privat pension – og de starter alle på forskellige tidspunkter. Det er præcis det som gør pensionsplanlægning i Danmark kompliceret.

Vores pensionsberegner tager højde for alle tre faser og viser dig det præcise år du kan stoppe med at arbejde – baseret på dine egne tal.

Beregn hvornår du kan gå på pension – gratis

Sådan finder du dine pensionsoplysninger

Log ind på PensionsInfo.dk med MitID. Her ser du alle dine pensionsordninger samlet – arbejdsgiverpension, private ordninger og forventet folkepension. Notér din samlede formue, hvad der indbetales månedligt og hvornår du tidligst kan hæve.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg indbetale ekstra til min arbejdsgiverpension? Ja – du kan øge dit eget bidrag ud over hvad overenskomsten kræver. Det reducerer din løn men øger din pension og giver fradrag i skat. Kontakt din HR-afdeling eller pensionsselskab.

Hvad sker der med min pension når jeg skifter job? Den tilhører dig og forsvinder ikke. Det kan betale sig at overføre den til din nye pensionskasse så du samler det ét sted – det er normalt gratis.

Er Nordnet eller Saxo Bank bedre end mit pensionsselskab? Det afhænger af hvad du vil. Nordnet og Saxo giver dig fuld kontrol og lave gebyrer, men du investerer selv. Et traditionelt pensionsselskab investerer for dig og inkluderer ofte forsikringer. Mange har begge dele.

Skal jeg vælge ratepension eller aldersopsparing? Betaler du topskat – vælg ratepension for fradraget. Forventer du at nå over grænsen for pensionstillæg- vælg aldersopsparing. De fleste bør have begge dele.

Hvornår kan jeg hæve min aldersopsparing hos Nordnet? Det afhænger af hvornår den er oprettet – typisk 3 år før din folkepensionsalder for nyere ordninger. Hæver du den for tidligt betaler du 20% i afgift.

Denne artikel er vejledende og udgør ikke personlig finansiel rådgivning. Tal med din pensionskasse, en uafhængig rådgiver eller læs mere på PensionsInfo.dk og skat.dk.

Indlægget Pension i Danmark 2026 – arbejdsgiverpension, privat pension og aldersopsparing forklaret blev først udgivet på .

Hvornår kan du få folkepension?

Folkepensionsalderen er ikke ens for alle – den afhænger af hvornår du er født. Her er en komplet oversigt:

• Født 1. juli 1955 – 31. december 1962: Folkepensionsalder 67 år
• Født 1. januar 1963 – 31. december 1966: Folkepensionsalder 68 år
• Født 1. januar 1967 – 31. december 1970: Folkepensionsalder 69 år
• Født 1. januar 1971 eller senere: Folkepensionsalder 70 år

Folkepensionsalderen stiger løbende i takt med danskernes levealder og forventes at fortsætte med at stige for yngre årgange. Er du født efter 1975, bør du forvente en folkepensionsalder på 71 år eller mere – men det er endnu ikke vedtaget.

Vigtigt: Du skal selv søge om folkepension. Den udbetales ikke automatisk. Du kan søge op til et halvt år inden du når din folkepensionsalder via borger.dk med MitID.

Hvad får du udbetalt i 2026?

Folkepensionen består af to dele: et grundbeløb og et pensionstillæg. Alle satser er før skat.

Grundbeløb: 7.544 kr./md. (2026)

Grundbeløbet er ens for alle folkepensionister uanset civilstand, formue eller øvrige indkomster. Du kan arbejde så meget du vil uden at det påvirker grundbeløbet.

Pensionstillæg – enlige: op til 8.729 kr./md.

Som enlig kan du maksimalt få 8.729 kr./md. i pensionstillæg. Tillægget nedsættes gradvist hvis din samlede indkomst ud over folkepensionen overstiger 95.800 kr./år, og bortfalder helt ved 438.200 kr./år.

Pensionstillæg – gift/samlevende: op til 4.467 kr./md.

Som gift eller samlevende er pensionstillægget lavere. Det fulde tillæg kræver at parrets samlede indkomst ud over folkepensionen ikke overstiger 198.800 kr./år. Tillægget bortfalder ved 533.800 kr./år for par.

Samlet maksimal udbetaling:

En enlig folkepensionist med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg kan få op til 16.273 kr./md. før skat i 2026. For gifte og samlevende er det op til 12.011 kr./md. før skat.

Hvad påvirker dit pensionstillæg?

Det er vigtigt at forstå hvad der kan reducere dit pensionstillæg – og hvad der ikke gør.

Påvirker IKKE pensionstillægget:

• Din egen arbejdsindkomst (ny regel fra 2024)
• Din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst

Kan reducere pensionstillægget:

• Udbetalinger fra private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner
• Aktieindkomst og kapitalindkomst
• Renteindtægter

Det betyder at jo mere du får udbetalt fra din arbejdsgiverpension, jo mere kan dit pensionstillæg blive nedsat. Det er noget du bør planlægge grundigt, inden du bestemmer dig for hvornår og hvordan du hæver din pension.

Folkepensionen steg 4,8% i 2026

Satserne reguleres hvert år baseret på lønudviklingen på det private arbejdsmarked to år tilbage. I 2026 steg folkepensionen med 4,8%, svarende til en stigning på 346 kr./md. i grundbeløbet.

Hvad er ældrecheck?

Ældrechecken er en ekstra ydelse til pensionister med lav indkomst og begrænset formue. I 2026 udgør den 26.900 kr. om året – udbetalt ét én gang i januar. Formuegrænsen for at modtage ældrecheck er 108.000 kr. Formue beregnes typisk som bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af din primære bolig.

Hvornår kan du hæve din arbejdsgiverpension?

Folkepensionen er ét ben – arbejdsgiverpensionen er et andet. Hvornår du kan hæve den afhænger af hvornår din pensionsordning er oprettet:

• Oprettet før 1. maj 2007: Kan udbetales fra du fylder 60 år
• Oprettet 1. maj 2007 – 31. december 2017: Kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen
• Oprettet 1. januar 2018 eller senere: Kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen

Det betyder at er du født i 1987 og din pension er oprettet efter 2018, kan du tidligst hæve den når du fylder 67 år – tre år før folkepensionsalderen på 70.

Vil du vide hvornår du præcist kan gå på pension?

Folkepensionen er kun én del af regnestykket. For at finde ud af hvornår du reelt kan stoppe med at arbejde, skal du kombinere folkepension, arbejdsgiverpension og dine frie aktier og opsparing.

Vores pensionsberegner er lavet specifikt til det danske system og tager højde for alle tre kilder – og viser dig det præcise år du kan gå på pension baseret på dine egne tal.

Prøv pensionsberegneren gratis her

Ofte stillede spørgsmål om folkepension

Skal jeg søge folkepension selv? Ja – folkepensionen udbetales ikke automatisk. Du skal søge via borger.dk senest 5 måneder efter du har nået folkepensionsalderen, hvis du vil have den med tilbagevirkende kraft.

Kan jeg udskyde folkepensionen? Ja. Udskyder du folkepensionen optjener du et ventetillæg der øger din månedlige udbetaling resten af livet. Et ekstra år på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen kan ifølge beregninger give op til en kvart million kr. ekstra samlet set.

Betaler jeg skat af folkepensionen? Ja. Både grundbeløb og pensionstillæg er skattepligtige. Ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg er derimod skattefrie.

Hvad sker der med folkepensionen hvis jeg arbejder ved siden af? Siden 2024 påvirker din egen arbejdsindkomst ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Du kan arbejde så meget du vil uden at miste folkepension.

Hvad er ATP? ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en obligatorisk tillægspension som næsten alle lønmodtagere indbetaler til. ATP udbetales fra folkepensionsalderen og steg med 2% i 2026. Det er et fast månedligt beløb oven i folkepensionen.

Denne artikel er vejledende og udgør ikke personlig finansiel rådgivning. Satser er verificeret via Ældre Sagen, borger.dk og ATP og gælder for 2026. Kontakt Udbetaling Danmark for beregning af din konkrete situation.

Indlægget Folkepension 2026 – hvad får du udbetalt, og hvornår kan du få det? blev først udgivet på .